Juridisk

Vilkår og betingelser

Senest opdateret: 23. juli 2026

Disse vilkår gælder for alle køb foretaget på smashmc.dk. Ved at gennemføre et køb accepterer du (kunden) nedenstående vilkår. I dokumentet henviser "vi"/"os" til SmashMC. Har du spørgsmål, kan du altid kontakte os via vores Discord.

§1 Levering

Når du foretager et køb på vores hjemmeside, bliver din vare normalt leveret i spillet automatisk inden for få minutter. I sjældne tilfælde kan der forekomme forsinkelser, fx ved vedligeholdelse af serveren. Vi bestræber os altid på at levere hurtigst muligt.

§2 Priser

Alle priser angives i danske kroner. Vi forbeholder os retten til at ændre priserne i butikken uden forudgående varsel. Allerede gennemførte køb påvirkes ikke af senere prisændringer.

§3 Køber

Enhver person under 18 år, der ønsker at købe varer via vores hjemmeside, skal have samtykke fra en forælder eller værge. Det er købers ansvar at sikre, at den Minecraft-konto og Discord-konto der angives ved købet er korrekte.

§4 Misbrug

SmashMC forbeholder sig retten til at fjerne en brugers konto og adgang til serveren ved forsøg på overbelastning, misbrug eller brud på disse vilkår eller serverens regler. Grov eller gentagen overtrædelse kan medføre permanent udelukkelse.

§5 Svindel

Vi forbeholder os retten til, ved konstateret eller mistænkt svindel (fx betalingssvindel), at suspendere brugerens konto uden forudgående varsel og nægte enhver form for refundering. Vi forbeholder os desuden retten til at anmelde lovovertrædelser eller forsøg herpå til de relevante myndigheder.

§6 Marketing & notifikationer

Vi kan sende beskeder til dig via Discord i forbindelse med dine køb, ansøgninger eller forslag på siden. Disse beskeder vedrører udelukkende drift af serveren og dine egne handlinger på siden — vi sender ikke markedsføring uden dit samtykke.

§7 Privatliv & kontooplysninger

Ved brug af vores platform accepterer du, at du er mindst 13 år gammel. Vi indsamler oplysninger som dit Discord-brugernavn, Discord-ID og linkede Minecraft-konti, samt data relateret til dine køb, ansøgninger og forslag. Disse oplysninger bruges udelukkende til at levere og administrere vores tjenester. Vi sælger ikke dine oplysninger til tredjeparter.

§8 GDPR og databeskyttelse

Vi opbevarer data bag sikrede systemer. Du kan til enhver tid anmode om indsigt i, eller sletning af, de oplysninger vi har registreret om dig ved at kontakte os via Discord. Vi forbeholder os retten til at opbevare visse data (fx købshistorik og moderationslogs) af juridiske, sikkerhedsmæssige eller regnskabsmæssige hensyn, selv efter en sletningsanmodning.

§9 Minecraft

Ved køb af Minecraft-relaterede produkter fraskriver vi os ethvert ansvar i forhold til Mojang/Microsofts EULA og øvrige gældende betingelser for spillet. Alle ranks, kits og perks kan ændres eller balanceres af gameplay- eller driftsmæssige årsager uden kompensation. SmashMC er ikke tilknyttet Mojang AB eller Microsoft.

§10 Cookies

Vi anvender kun cookies der er nødvendige for driften af hjemmesiden, herunder login-session og sikkerhed. Vi bruger ikke cookies til sporing eller markedsføring.

§11 Fortrydelsesret

Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved køb hos os. Da vores varer er digitalt indhold der leveres og tages i brug i spillet med det samme, beder vi dig ved købet bekræfte, at du ønsker leveringen påbegyndt straks, og at du dermed accepterer at miste din fortrydelsesret i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens regler om digitalt indhold.

§12 Udelukkelse

Du accepterer, at vi til enhver tid kan udelukke dig fra serveren og/eller vores Discord, hvis du overtræder disse vilkår, serverens regler eller gældende dansk lovgivning. Ved udelukkelse er du som udgangspunkt ikke berettiget til refundering af tidligere køb.

§13 Klager

Har du en klage vedrørende et køb eller vores tjenester, opfordrer vi dig til at kontakte os via Discord hurtigst muligt. Vi bestræber os på at behandle klager hurtigt og fair. Er du ikke tilfreds med vores håndtering af din klage, kan du kontakte Forbrugerklagenævnet eller EU's online klageportal for yderligere assistance.